fbpx

Særudstilling: Det dyrebare liv

Gratis entré

Fredag den 16. juli åbnede ny udstilling på Toldboden i Kerteminde, hvor billedkunst går hånd i hånd med forsøget på at værne naturen.

Glæden ved naturen er en afgørende forudsætning for ønsket om at værne og beskytte den, og naturkunsten er en øjenåbner, der formår at gøre virkeligheden mere tydelig og oplevelsesrig. Det har gennem 20 år været mantraet for en gruppe naturkunstnere, der under navnet DANE (Danish Artists for Nature and Environment) siden 1999 hvert år har stået bag forskellige udstillinger og bogudgivelser.

Læs mere om udstillingen her.

Udstillingsbog “Det dyrebare liv”

I forbindelse med udstillingen udgives bogen Det dyrebare liv, hvor de 23 kunstnere tilknyttet DANE-gruppen præsenterer sig selv og den natur, de kender og holder af fra deres dagligdag rundt om i Danmark, og de fortæller om, hvad de brænder for som kunstnere og naturbeskyttere. Med et håb om at de generationer, der kommer efter os, også får muligheden for at opleve det dyrebare liv, der findes i en uspoleret natur i Danmark og resten af verden.

Bogen kan købes på vores hjemmeside fra mandag den 12. juli.